De vil finde et væld af aktiviteter indenfor kort afstand af husene i Serra Magra. Faktisk kan man let blive overvældet, når man oplever, hvad Costa Brava har at byde på første gang man besøger området. Men er man ude efter ren afslapning eller har man lyst til at slå sig løs i nattelivet, vil man finde alt lige i nærheden.
Som en introduktion til området, vil vi foreslå følgende udflugtsmål.
Girona ligger indenfor en halv times kørsel, hvorefter man befinder sig midt i regionens historiske centrum. Girona er et handelscentrum og tilbyder mange shopping muligheder med butikker og markeder med boder, der sælger alt fra lokalt designet brugskunst til det nyeste indenfor mode og elektronisk udstyr. Til dem der søger en kulturoplevelse, behøver man kun at gå en tur gennem det gamle jødiske kvarter fra Middelalderen (et af de bedste bevarede i regionen), besøge katedralen, eller krydse floden Onyar via broen der er tegnet af Eifel, der som bekendt også er ansvarlig for et vist tårn i Paris!
Gennem højsommeren er stedet et af de mest besøgte steder, hvor unge fra hele Europa er tiltrækket af det pulserende natteliv med de mange natklubber og barer. Her kan man eksempelvis nyde en coctail på en af de mange barer med terasse på hovedgaden, eller forsøge sig med en tur på Casino. Men bag denne facade, gemmer der sig et væld af kulturoplevelser, og man vil konstatere at Lloret de Mar har utroligt meget at byde på. Besøg f.eks. det charmerende slot for enden af hovedgaden eller tag på en mindre "trekking-tur" via en af de mange afmærkede ruter i området - eksempelvis den smukke ture langs kysten fra Lloret de Mar til Mar de Blanes.
Hvis man kan tale om et botanisk centrum, så må Banes være stedet. Der findes to store botaniske haver her, Mar i Murtra og Pinya de Rosa. Mar i Murtra er den mest berømte af de to og ligger lige uden for byens centrum langs kysten. Man kan let bruge en hel dag på at nyde haven. Pinya de Rosa er bestemt også værd et besøg med over 7000 forskellige planter i haven. Blanes byder desuden på flot arkitektur, med kirken Santa Maria og Font Goticá (resterne af en gammel gotisk fontæne) blandt de fornemste.
Nord for Blanes finder man Tossa de Mar - "det blå paradis", som den franske maler Marc Chagall kaldte det. Og der er noget om det. Tossa er et mix af gamle middelaldertårne og -mure, gylden sandstrand og en farvestrålende gammel bydel kaldt Villa Vella. Tossa de Mar er kendt for sit krystalklare badevand og er derfor et populært mål for dykkere. Men er man ude efter en afslappende gåtur langs strandpromenaden og god mad, vil man bestemt også nyde Tossa de Mar. Her oplever man stadig den ægte Costa Brava stemning.
Følger man vejen nordpå langs kysten til Sant Feliu og Platja de Oro befinder man sig på en af de mest spektakulære kystruter i Spanien. Vejen bugter sig ud og ind mellem de hyggelige landsbyer, der ligger spredt langs Costa Brava kysten. Det er muligt at indtage sin medbragte mad på en af de talrige rastepladser langs vejen (G-682) og nyde udsigten ud over Middelhavet. Tager man turen på en søndag, må man forvente at møde mange motorcykler på vejen, men på hverdagene skulle der være rigeligt med plads til at udforske strækningen, besøge havnen i Sant Feliu eller gå på shopping.
Inde i landet ligger Figueres, hvor Dali Museet er centralt beliggende i midt i byen. Det er let genkendeligt, med sin usædvanlige udformning og arkitektur samt de store æg på taget. Museet indeholder mange værker af den verdensberømte katalanske kunstner. For at gøre Dali-oplevelsen komplet, kan det anbefales at besøge Port Lligat, hvor Dali boede med sin kone Gava gennem mange år. Den lille fiskerlandsby gav Dali de perfekte rammer at arbejde i. Man kan besøge hjemmet, der indeholder mange overraskelser.
Costa Brava tilbyder noget for alle. Her er der inkluderet et par ekstra forslag: